
Azealia Banks – JUMANJI Prod. By HUDSON MOHAWKE & NICK HOOK
“REAL BITCH ALL DAY, UPTOWN, BROADWAY…” – så er det sagt. På en pæn måde. Nummeret hedder vel Jumanji pga. produktionens eksotiske referencer. Det svinger frem og tilbage fra legende steel drums til dybe jungletrommer, og når elementerne mødes, er den lille hip hop symfoni en stammedronning værdig. Jumanji er fra ‘Fantastic’ mixtapet, der kommer i næste måned, vi glæder os.

2:54 Band – The March
De 2 britiske søstre mestrer retrospektiv shoegaze, og der er ingen tvivl om at søskende-romantikken bliver formidlet igennem musikken. Man bliver på underlig vis lukket ind i deres lukkede univers, og der er sgu hyggeligt og ret god lyd derinde.

Stay + – Eyes (feat. NO CEREMONY///)
De 2 elektroniske Manchester grupper Stay og No Ceremony /// skaber dance-magi på dette samarbejde. Det er lidt hårdt og meget godt.
